forløber en depression

En depression er en sygdom som oftest går over af sig selv. Hvis man ikke får behandling, kan den imidlertid vare op til ½ - 1 år eller længere, og det er lang tid at vente, hvis man har det dårligt.
Af de mennesker, der bliver raske, får tyve procent ikke flere depressioner. Tres procent får enkelte tilbagefald, og hver tiende får mere end ti depressioner.

I nogle tilfælde kan en depression være begyndelsen til det, der tidligere hed maniodepressiv psykose, men som i dag hedder bipolar, affektiv sindslidelse. 

Hvis man har en alvorlig depression, hvor man har tanker om selvmord, er der en stor risiko for at man i fortvivlelse rent faktisk tager sit eget liv. Det skønnes at en ud af ti med depression begår selvmord og at over halvdelen af de danskere, der har begået selvmord, var deprimerede da de gjorde det.

Behandling af depression

Når man skal vælge hvilken behandling der er bedst, har det stor betydning, hvor alvorlig en depression man har.

• Har man en let depression, som kun har varet i få uger, kan man i nogle tilfælde klare sig igennem med god støtte fra familien eller med psykoterapi alene.
•  Hvis man har en let eller moderat depression, kan behandlingen bestå i psykoterapi alene, i medicin som den eneste behandling eller den kan bestå i psykoterapi sammen med medicin. Psykoterapi uden medicin er ofte nok, hvis man har en let eller moderat depression, mens man som regel har brug for medicin, hvis man har en alvorligere depression. Forskning viser at medicin og psykoterapi sammen virker hurtigere på de fleste depressioner end en af delene alene. 
• Har man en meget alvorlig depression, kan man risikere at tabe så meget i vægt at det kan blive farligt for helbredet. Man kan også blive så deprimeret at man tænker på at begå selvmord. Hvis man har det så dårligt er den eneste rigtige løsning at man bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Psykoterapi:
Man kan få flere forskellige former for psykoterapi mod depression.

Det er usikkert hvor stor en betydning det har om man benytter den ene eller den anden form for psykoterapi, og der er andre faktorer som også har betydning. F.eks. hvor stor tillid man har til sin terapeut, og om man synes at ”kemien” passer.

Ifølge undersøgelser fra først og fremmest USA virker psykoterapi alene lige så godt som medicin alene over for lette til moderate depressioner. Og psykoterapi har den fordel at virkningen holder længere end virkningen af medicin. 
Den form for psykoterapi der benyttes mest i USA, og som også bruges mere og mere herhjemme, er kognitiv psykoterapi, hvor man fokuserer på og bearbejder de tænkemønstre, kognitioner, som danner og vedligeholder depressionen. Det er oftest tanker om at man ikke duer til noget og at man er et dårligt menneske. Gennem terapien arbejder man med at få bevidsthed om disse tanker og med at blive bedre til at tænke i andre og mindre selvdestruktive baner. Kognitiv terapi er en såkaldt korttidsterapi. Normalt foregår den som 10-20 samtaler med en psykolog eller psykiater.

Medicin: Depression kan behandles med antidepressiva, dvs. medicin der virker mod depression. Der findes mange forskellige præparater som inddeles i grupper efter hvad de indeholder: 

• Tricykliske antidepressiva, TCA
• Selektive serotoningenoptagelseshæmmere, SSRI (”lykkepiller”)
• Serotonin og Noradrenalinvirkende præparater, SNRI

Tricykliske antidepressiva, TCA, er de ældste præparater. TCA virker på nogle mennesker, hvor de nyere præparater ikke virker. TCA giver imidlertid ubehagelige bivirkninger for mange. Man kan blive tør i munden, svimmel, og nogle få får også hjerteproblemer, som kan ses på et hjertekardiogram. Før man starter på en behandling med TCA, får man derfor taget et EKG.

De såkaldte ”lykkepiller”, SSRI, er en anden gruppe medicin der bruges mod depression. For mange mennesker virker SSRI lige så godt som TCA, samtidig med at man får færre bivirkninger. Bivirkningerne vedl lykkepillerne kan f.eks. være kvalme, diarré eller nedsat lyst til sex. Lykkepillerne virker på det signalstof i hjernen, som hedder Serotonin, mens TCA virker på signalstoffet Noradrenalin.

De nyeste antidepressive midler, SNRI, virker både på Serotonin og Noradrenalin. På den måde kan de nogle gange hjælpe på depressioner som de andre præparater ikke hjælper på. SNRI kan også give bivirkninger. Enten tørhed i munden og svimmelhed som TCA eller kvalme, diarré eller nedsat lyst til sex som "lykkepillerne". 

Uanset hvilken behandling man vælger, går der 3-6 uger, inden det  kan afgøres, om medicinen virker i den dosis, man har fået.

Hvis medicinen ikke virker, kan man sætte dosis op, få et andet præparat samtidig eller man kan skifte præparat.

Hvis man har haft for ubehagelige bivirkninger af medicinen, eller man har en let depression og det er usikkert, om de positive virkninger af medicinen overskygger bivirkningerne, kan man også vælge at afbryde behandlingen med medicin og udelukkende satse på psykoterapi.

Hos 20 - 30 procent af de mennesker der går i gang med at tage medicin på grund af depression, virker behandlingen ikke. Og hvis depressionen er meget alvorlig, er der grund til at overveje elektrochok som stadig er den hurtigste og mest effektive behandling mod svær depression.

Virker behandlingen med medicin, plejer man at fortsætte med at tage den i seks – ni måneder, hvis det er første gang man har en depression. Medicinen helbreder ikke depressionen som derfor kan komme tilbage, hvis man holder op med at tage den for tidligt.

Forebyggelse af depression

Hvis man har haft mere end én depression, kan man overveje at tage medicin for at forebygge nye depressioner.

Med i disse overvejelser hører de erfaringer man har med medicinen, og den viden man har om sine tidligere depressioner:

• Om der har været lange perioder mellem depressionerne, hvor man har været rask.
• Om medicinen har været effektiv, og om man har haft  bivirkninger.
• Om depressionerne har været alvorlige og pinefulde.
• Om depressionerne har varet kort eller lang tid.
• Om depressionerne har betydet at man ikke har kunnet passe sit arbejde.
• Om medicinen er for dyr i forhold til, hvor godt den virker

Hvis man beslutter sig for at tage forebyggende medicin mod nye  depressioner, kan man vælge at fortsætte med den samme medicin der hjalp på depressionen. Undersøgelser viser nemlig at det giver den bedste forebyggelse, hvis man fortsætter med samme medicin i samme dosis frem for at skifte medicin eller gå ned i dosis.

Alternativt kan man tage Lithium eller medicin mod epilepsi som begge kan forebygge både mani og depression. Det er især en god idé, hvis man har en bipolar affektiv sindslidelse, dvs. at man udover at have depression også har haft mani.

Det kan man selv gøre

• Det er en god idé at være opmærksom på, hvad der kan være de første tegn på at en ny depression er på vej. 
  Det kræver at man gør sig klart, hvordan ens depression plejer at begynde. Det er meget individuelt, men ofte starter den på samme måde som den har gjort tidligere, f.eks. ved at man sover overfladisk, vågner tidligt eller ligger og spekulerer og bekymrer sig om bagateller. 
  En depression kan også begynde med at man bliver mere og mere træt og efterhånden ikke har kræfter til at stå op om morgenen.
  Hvis man selv og ens nærmeste bliver god til at opdage når en depression er på vej, kan man starte tidligt med behandling. Eller man kan få medicindosis sat op, hvis man i forvejen får forebyggende behandling.
• Hvis man lever sundt, dvs. spiser sundt, dyrker motion, ikke drikker for meget eller tager for meget nervemedicin, har man mindre risiko for at få en let depression, og undersøgelser viser at man også kan mildne en moderat depression.
• Det er specielt vigtigt ikke at drikke alkohol, når man er deprimeret, fordi det forværrer depressionen.  
• Som pårørende kan man være en vigtig støtte for et menneske med depression. Man kan hjælpe den syge med at holde fast i at depressionen går over på et tidspunkt, og at det hele ikke er håbløst. Samtidig er det vigtigt at man ikke presser den syge ved sige at han eller hun skal "tage sig sammen". Der er ikke noget, den deprimerede hellere ville, men problemet er at han eller hun ikke er i stand til det. Vær særligt opmærksom på hvis den deprimerede taler om at begå selvmord, så vedkommende kommer til læge i tide.

Der er mange steder, hvor man kan få informationer om og rådgivning, hvis man har en depression eller man er pårørende til et menneske med depression. Kontakt f.eks.

DepressionsForeningen, tlf. 33 12 47 27, www.depressionsforeningen.dk

Vi rådgiver vedrørende alkoholbehandling og medicinmisbrug i følgende byer:

Albertslund , Allerød, Allingåbro , Ballerup , Birkerød , Bjergsted , Bogense , Bramsnæs , Brøndby

Dianalund , Dragør ,  Esbjerg , Faaborg ,Fakse , Farum , Fredensborg-Humlebæk , Fredericia , Frederiksberg

Frederiksborg , Frederikssund , Frederiksværk , Fuglebjerg , Gentofte , Givskud , Gladsaxe , Glostrup

Greve , Græsted-Gilleleje , Gørlev  , Haderslev , Haslev , Helsinge , Helsingør , Herlev , Herning  ,Hillerød

Hjørring , Holbæk , Hornbæk , Horsens  , Hundested , Hvalsø , Hvidovre , Høje-Taastrup , Høng , Hørsholm

Ikast ,  Ishøj ,  Jyderup , Jægerspris , Kalundborg,  ,Korsør , København ,  Køge , Langebæk , Ledøje-Smørum

Lejre  , Liseleje ,  Lyngby-Taarbæk ,  ,  Nakskov , Næstved , Odense , Præstø , Ramsø , Ribe , Ringsted

Roskilde ,  Rødovre , Rønnede , Rørvig , Skibby , Skælskør , Skævinge , Slagelse , Slangerup , Solrød

Sorø ,  Stege ,  Stenlille , Stenløse , Stevns , Svinninge , Søllerød , Tisvilde , Tølløse , Tårnby , Vallensbæk

Vangede , Vanløse , Varde, , Vordingborg , , Værløse , Ølstykke , Åbenrå , Ålborg , Århus,