Pårørende Udskriv

11 gode rådMH9004331671

  1. Tag først og fremmest sygdommen alvorligt
  2. Sæt dig ind i, hvad depression er, deltag evt i terapien.
  3. Hjælp den syge med at finde ud af, hvor og hvordan han/hun kan finde professionel hjælp
  4. Planlæg gerne "færdigtpakkede" aktiviteter og behandling, hvor den syge ikke skal tage stilling til indhold.
  5. Trøst den syge ved f.eks. at sige: "Husk du bliver rask. Sygdommen kan og skal behandles."
  6. Spar den syge for gode råd som: "Hvis jeg var dig, så ville jeg…" Eller: "Tag dig nu sammen."
  7. Den depressive er syg - ikke doven. Undlad bebrejdelser
  8. Læg ikke op til lange diskussioner om "hvorfor."
  9. Husk, det er hverken barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen.
  10. Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer.
  11. Overvej at deltage i en af vores terapi dage for falilien

Om at være pårørendeimage010

Det er ikke let at være pårørende til en patient med depression eller bipolar affektiv lidelse.
Det er mange gange frustrerende, hårdt og uforståeligt.

Her er en række gode råd om, hvordan du bedst klarer dig igennem situationen.

Sæt dig ind i sygdommen; du kan lettere forholde dig til et problem, hvis du har den fornødne viden. Her på hjemmesiden kan du læse om depression. Det er vigtigt, at du får luft for dine følelser og frustrationer. Sørg for, at du har en person, som er villig til at lytte til dig. Har du ikke en sådan person ved hånden, kan du ringe til os.

Som pårørende til en patient med svær depression står du i en mentalt belastende situation. Derfor kan det være en god idé at tale med en psykolog. Han eller hun kan hjælpe dig til at se situationen i et nyt perspektiv og frigøre ny energi, så du lettere kan klare hverdagen.Som pårørende til en alvorligt syg patient kan man få økonomisk støtte til psykologbehandling. Det er din læge, som vurderer, om du er berettiget til denne støtte.

Husk, at det hverken er barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen. Depression er ikke ”nogens skyld” og har ingen simple psykologiske forklaringer.

Som pårørende kan man komme til et punkt, hvor man ikke længere er i stand til at hjælpe og støtte. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og sætter dine egne grænser. Der er en fare for selv at blive syg, hvis ikke du som pårørende passer på dig selv. Og ingen vinder ved, at I begge bliver syge. Brug dit nætværk – tal om det.

At være pårørende til en person med depression kan være en svær udfordring, og det er som ofte endnu sværere, hvis du skal være helt alene om det. Vores opfordring er derfor, at du taler om det. Brug dit netværk i det omfang, det er muligt.
Deltag evt. i et af vores tilbud.