Her er gengivet nogle årsager til alkoholisme,
som de er udlagt på nettet.

Vi betragter alkoholisme som en fysisk/genetisk sygdom som også manifisterer sig som en psykisk lidelse.
Ofte er depression en følgesygdom. Angst og søvnløshed er almindeligt forekommende hos alkohol afhængige

Alkoholisme er afhængigheden af alkohol. Alkoholisme er karakteristisk ved et stærkt og ofte tvangspræget behov for at drikke alkohol, tab af kontrol over drikkevaner samt udviklingen af en stærk fysisk og psykisk afhængighed af alkohol. Derudover udvikler alkoholikeren eller alkoholmisbrugeren hurtigt en høj tolerance overfor alkohol, hvilket gør det nødvendigt konstant at øge alkoholforbruget for at opnå samme rus. Fortsætter alkoholismen ubehandlet, kan det blive svært overhovedet at opnå en rus.

Den danske Sundhedsstyrelse fraråder, at kvinder drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande ^[1]. En genstand svarer til indholdet af én almindelig dansk øl, dvs. 0,33 liter med et alkoholindhold på 4,6%. Alkoholisme defineres imidlertid ved de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser alkoholismen medfører og ikke antallet af genstande (se nedenfor).

Alkoholforgiftning med akut dødelig udgang er relativt sjælden, men forekommer. Blandes alkohol imidlertid med selv små mængder medicin eller narkotika, er risikoen dog betydelig. Det er desuden vigtigt at understrege at alkohol er et organisk opløsningmiddel, og at alkoholisme medfører andre, ofte fatale sygdomme. Derfor er alkoholisme ikke alene en svært invaliderende lidelse i sig selv, men desuden meget ofte dræbende pga. disse følgesygdomme.

Årsagen til alkoholisme findes nok i en kombination af den enkeltes psykologiske, sociale og ikke mindst genetiske forhold. Næsten alle, som udvikler sygdommen, er genetisk disponeret for det. Dispositionen for alkoholisme er medfødt. Alkoholisme betegnes som en sygdom, dog ikke egentlig sindslidelse. En sygdom der angriber både krop og sind, men skyldes ikke en karakterbrist, manglende modstandskraft eller vilje etc. hos patienten. Én af alkoholismes skadevirkninger er nedbrydelsen af patientens mentale overskud. Alkohol kan medføre ansvarsløshed, upassende eller voldeligt adfærd (også hos dem der ikke lider af egentlig alkoholisme). Det giver næring til den vedholdende fordom, at en alkoholiker er karakterløs og i slags "moralsk fordærv".

Amerikanske studier har gennem 1990'erne vist at alkoholisme og andre former for afhængighed i høj grad er genetisk bestemte. Den forskning er bekræftet i 1998 af en publikation fra Rigshospitalets center for afhængighedsforskning: Ved alkoholisme påvises en defekt i leverens evne til at bearbejde alkohol. En alkoholiker udvikler det heroinlignende stof THIQ, der resulterer i udvikling af flere receptorer i de enkelte hjerneceller.

Ved afholdenhed i længere tid lukkes disse receptorer, men ved selv kortvarig tilbagevenden til indtagelse af alkohol i ganske små mængder, åbner hjernen for hele registeret af receptorer, og alkoholikerens trang til alkohol vender tilbage med samme styrke og med samme behov for store mængder. Således lider alkoholikeren af en medfødt overfølsomhed over alkohol, der gør fuldstændig og livslang afholdenhed nødvendig idet brug af alkohol ikke er forenelig med vedkommendes genetiske disposition.

Nogle undersøgelser viser at så meget som 30% af alle mennesker er genetisk disponeret for sygdommen, selvom ikke alle udvikler den. Alkoholisme er meget udbredt over hele verden og det globale forbrug af alkohol er steget meget gennem tiden. Især i den vestlige verden siden år 1900. Omkring 14 millioner amerikanere har alkoholproblemer; 43% af alle amerikanske familier har et familiemedlem der lider af sygdommen.

Her er beskrevet årsagerne til depression.
 
Psykolog Jack Brandholdt har forfattet teksten 

Indenfor den nyere psykiatri det almindeligt at anskue psykiske lidelser ud fra en såkaldt sårbarheds-stress-model. Det antages at udviklingen af en depression episode dels kræver visse stabile anlæg for depression, en såkaldt særlig biologisk sårbarhed eller disposition, og dels kræver nogle særlige udløsende begivenheder, såkaldte stressorer. Der kan således være tale om både biologiske og psykosociale faktorer i forbindelse med såvel sårbarhed som stress.

Depressionens biologiske mekanismer kendes ikke præcist, men det er en almindelig antagelse, at det hænger sammen med forstyrrelser i hjernens signalstof-systemer (aminer, noradrenalin og serotonin er navnet på nogle af de signalstoffer som har været i søgelyset). Depression kan således siges at have en arvelig komponent, selvom det er bedst dokumenteret for de bipolare lidelsers vedkommende (depressioner med maniske faser af sygelig opstemthed). Her taler man om en arvelighed på 80 %. For de øvrige depressioners vedkommende, har meget store tvillingeundersøgelser
påvist en arvelighedsfaktor på 40 %, hvilket vil sige at lidelsen i gennemsnit er 40 % arvelig og 60 % miljømæssigt betinget.

Psykologisk sårbarhed kan være særlige træk ved personligheden, der har gjort den deprimerede skrøbelig over for bestemte psykiske belastninger. Det kan være træk som overdrevet afhængighed af andre, perfektionisme, høj grad af selvkritik, følelsesmæssig ustabilitet og let til angst, der øger disponeringen. Det kan også være en bestemt tilbøjelig i forhold til at tænke negativt om sig selv og sine egne evner, der disponerer til udviklingen af en depression.

Stressende livsforhold skal forståes meget bredt, som både de sociale, psykiske og fysiske belastninger, der ser ud til at forekomme med øget hyppighed hos deprimerede. Det kan være alt lige fra øgede krav på arbejdspladsen, arbejdsløshed, skilsmisse eller konflikter i parforholdet, alvorlig sygdom, mobning eller ensomhed, for blot at nævne nogle af de almindeligste forhold.

Kombinationen af sårbarhed og belastende livsforhold kan derfor resulterer i aktivering af depressionens aktuelle årsagsmekanismer. Her drejer sig om både biologiske, psykologiske såvel som sociale årsager, der beskrives kort i det følgende.

Biologiske årsagsmekanismer kan være de forandringer der kan konstateres ved depression, som fx søvnforstyrrelser og en højere koncentration af hormonet cortisol i blodet. Frigørelsen af cortisol, som er et stress-hormon, kan bl.a. påvirke hjernens produktion af signalstoffet serotonin. Forandringer i hjernens serotonin-stofskifte kan være årsag til ustabilitet og forandringer i en persons følelsesliv. Langvarig stress forårsager således forandringer i hjernekemien, der igen går ind at påvirke personens følelsestilstande, med lavere stresstærskel til følge. Akkumulerede belastninger kan til sidst blive for meget, også rent hjerne-kemisk, og pågældende kan gå over i en egentlig depressiv tilstand.

Psykologiske årsagsmekanismer kan være udsprunget af mange forskellige belastende begivenheder i en persons liv, der så igen kan fremkalde forskellige negative følelser, som fx skyld, skam, vrede, angst og nedtrykthed. Oven i dette kan negative tanker og selvnedvurdering, nedvurdering af personerne og omgivelserne omkring en, samt håbløshed over for fremtiden, være både medvirkende og forstærkende faktorer i udviklingen af en depression. Negative tanker og følelser er naturligvis tæt forbundne, og kan både ses som en del af depressionens udtryksform, men også som del af en selvforstærkende feedback-sløjfe eller "ond cirkel", der forstærker og opretholder den depressive tilstand.

Socialpsykologiske årsagsfaktorer kan være de aktuelle problemer i pågældendes liv, såvel som forudgående belastninger. Her kan det være konflikter i forhold til nærtstående pårørende eller på arbejdet, isolation og ensomhed med mangel på støtte fra omgivelserne, manglende evne til at tage sig af sine børn eller andre forpligtigelser i dagligdagen.

Kost, motion og livsstil kan medvirke i udviklingen af en depression, idet dine vaner og levevilkår kan være årsag eller medvirkende årsag til nedtrykthed og depression. Dårlig eller mangelfuld kost, længervarende stress, for lidt søvn, mangel på dagslys, samt et stort forbrug af stimulanser som fx tobak og alkohol, og ikke mindst mangel på motion er faktorer, der kan medvirke til at man give symptomer på depression. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at livsstilsændringer, som bedre kost, stabil søvnrytme og moderat motion, effektivt kan lindre og afhjælpe depressioner.

Som det fremgår af ovenstående, kan det være vanskeligt helt at afgøre hvilke årsager der er de afgørende i forbindelse med depression. Ændringer i hjernens stofskifte kan være både årsag til depressionen, men så sandelig også være resulatet af en følelsesmæssig ustabilitet, opstået på baggrund af forhold i den enkeltes ydre livsførelse. Depression kan derfor tænkes at begynde som en psykologisk reaktion på nogle belastende hændelser, der over tid skaber indre bioligiske forandringer, som kan fortsætte uafhængigt af de udløsende ydre psykosociale omstændigheder.

Når depression derfor kan forstås som et samspil af alle disse forskellige faktorer, vil det også betyde, at depression kan behandles med forskellige metoder, både medicinske og psykologiske. Alle de nævnte faktorer behøver dog ikke være tilstede. Forskellige personer med depression, vil have forskellige symptom-sammensætninger, således at depression må ses som en gruppe af beslægtede lidelser. De forskellige årsagsfaktorer nævnt ovenfor, vil spille sammen i forskellige kombinationer, ved de forskellige tilfælde af depression. Ved de svære tilfælde af depression, er der således påvist større sammenhæng med biologiske forandringer i hjernens signalstoffer, hvorimod der ved de lette til moderate depressioner, er meget lidt belæg for, at depression skulle være en fysiologisk eller hjerne-kemisk sygdom, der udspringer af forandringer i hjernens signalstof-system.